 Efter lange tilløb til at gå ud i mit - for tiden - kolde værksted, fik nogle påtrængende valsende damer mig afsted. Og når nu naturen lader sig dække af et hvidt tæppe, så er der heldigvis den løsning, at jeg kan dække min trang til farver via maleriet.
Så her er de! "Danser for Prinser og Gemaler" og "Til Ballet med ømme Tåspidser". Og farverige dét er de da. En fryd for øjet er de intense kulører som lysner op - både på væggen og i sindet.
Inspirationen er det finurlige, det "skæve", det sjove, livsglæde og humor, fordi det er her jeg rigtigt mærker livet. Det er mit håb, at andre oplever min glødende passion for disse værdier i mine malerier, for det er præcis, hvad jeg ønsker at viderebringe.
Med ønsket om en farverig weekend, de valsende damer |